Om BITconsulting
BITconsulting opstod med ambitionen om at optimere virksomheders udnyttelse af IT, og visionen er at være den nødvendige bro mellem virksomheder og en digital fremtid, hvor innovation og effektivitet går hånd i hånd. Det opnås ved at rådgive virksomheder i udnyttelsen af digitale løsninger med et særligt fokus på anvendelse af machine learning og kunstig intelligens. Dette fokus skyldes de mange muligheder, som teknologierne giver virksomheder for at automatisere, effektivisere og optimere.
BITconsulting forpligter sig til at være en pålidelig partner for virksomheder, der ønsker at udforske nye horisonter inden for IT. Lad os sammen forme en fremtid, hvor teknologi skaber succes og vækst.
Martin Thomsen Østergaard
Indehaver, konsulent og underviser
Min store interesse er, hvordan digitale teknologier kan udnyttes i virksomheder, så de muliggør og understøtter virksomheders mål. I dag er det nødvendigt at tænke digitale muligheder ind i virksomheders strategi for at udnytte potentialet i digitale teknologier for den enkelte virksomhed. Det sammenspil mellem forretningsforståelse og teknologisk forståelse er mit primære fokus. At analysere virksomheder og omsætte det til konkrete anbefalinger og handlingspunkter, interesserer mig rigtig meget, fordi derved kan virksomheder drage nytte af de mange digitale og teknologiske muligheder.
Faglig baggrund
På Aarhus Universitet har jeg både læst erhvervsøkonomi, datalogi og IT, Kommunikation og Organisation. Jeg er bachelor i datalogi og undervejs i min kandidatuddannelse i IT, Kommunikation og Organisation, hvis omdrejningspunkt er sammenspillet mellem IT og virksomheder, og de muligheder det giver. Det har givet mig en bred faglig viden inden for det forretningsmæssige og teknologiske. Her er et udpluk af de kurser, jeg har været igennem.
Forretningsmæssige
- Organisationsadfærd
- Økonomistyring
- Erhvervsøkonomi
- Eksternt årsregnskab
- Digitale teknologier i virksomheder
- Projektledelse
- Statistik
- Digital forretningsudvikling
- Digital kommunikation
Teknologiske
- Softwareudvikling
- Softwarekonstruktion og softwarearkitektur
- Databasesystemer
- Human-Computer Interaction
- Systemudvikling
- Eksperimentel systemudvikling
- Distribuerede systemer og sikkerhed
- Machine learning
Erhvervserfaring
Center for Computational Thinking and Design: Udover at arbejde i BITconsulting, indgår jeg i et team i Center for Computational Thinking and Design, der forsker i, hvordan der kan undervises i machine learning og kunstig intelligens i gymnasiet. Vi udvikler læringsværktøjer og undervisningsmateriale med det formål at understøtte den faglige undervisning og forbedre teknologiforståelsen blandt gymnasieelever. Jeg samarbejder med forskere omkring udvikling og design, men jeg har det overordnede ansvar for softwarearkitektur og implementering, samtidig med at jeg bidrager til udvikling af læringsaktiviteter og deltager i undervisningen af gymnasieelever samt workshops med lærere.
Underviser på Aarhus BSS: Jeg underviser som instruktør i Digital Fundamentals for Emergent Technologies for kandidatstuderende på Digital Business Management. I kurset fokuserer vi på, hvordan emergente teknologier som AI kan skabe værdi i virksomheder, og hvordan de studerende kan analysere og udvikle løsningsforslag, der er klar til implementering.
Aarhus BSS Uddannelsesforum: Som næstformand bidrager jeg til at koordinere på tværs af Aarhus BSS’ studienævn og rådgive dekanatet, fakultetsledelse og studienævn i forbindelse med regulering og kvalitetssikring af uddannelsesområdet.
Studienævnet for Virksomhedskommunikation og IT: I studienævnet tilrettelægger, videreudvikler og kvalitetssikrer vi løbende kandidat- og masteruddannelser på Aarhus BSS indenfor Virksomhedskommunikation og IT.
Tidligere har jeg arbejdet som studenterudvikler i Bleau A/S, hvor mit primære fokus var optimering af interne processer. Jeg har altid nydt at undervise og videregive læring, og derfor har jeg tidligere både været ansat som lærer på en efterskole og undervisningsassistent på matematisk institut på Aarhus Universitet.
Hvorfor vælge BITconsulting?
Mit partnerskab med dig er forankret i tre kerneværdier, der er afgørende for BITconsulting, og hvorfor jeg er det bedste valg for dig.